Læsetid: 1 min.

Indledning

Læremateriale til Medborgerskabsprøven er et læremateriale, som deltagere i Medborgerskabsprøven skal anvende i deres forberedelse til prøven. Lærematerialet omhandler de emner, som man kan få spørgsmål om til Medborgerskabsprøven. Lærematerialet giver svar på de spørgsmål, man vil kunne få til Medborgerskabsprøven.

Lærematerialet er udarbejdet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Det er vigtigt at være opmærksom på, at Læremateriale til Medborgerskabsprøven er det eneste officielle materiale, som forbereder til Medborgerskabsprøven. Hvis der fx på internettet tilbydes andre forberedelsesmaterialer til Medborgerskabsprøven, er der tale om materialer, som ikke er godkendt af ministeriet. Disse materialer kan derfor ikke anvendes som et alternativ til Læremateriale til Medborgerskabsprøven.

Læremateriale til Medborgerskabsprøven bliver kun offentliggjort på hjemmesiden danskogproever.dk og findes ikke i en trykt version.

Læremateriale til Medborgerskabsprøven består af 26 fakta-ark om Danmark, der hvert omhandler ét afgrænset emne.

Fakta-arkene kan læses uafhængigt af hinanden, og man kan således læse dem i den rækkefølge, man ønsker. Nogle ord i fakta-arkene er markeret med symbolet *. Det betyder, at ordet er forklaret nærmere i en ordliste, som findes bagest i lærematerialet. Hvis der er andre ord, man har svært ved at forstå i fakta-arkene, er det vigtigt, at man undersøger, hvad ordet betyder – fx ved at slå det op i en ordbog.

Det officielle læremateriale

Læremateriale til medborgerskabsprøven, august 2026-udgaven - officielt materiale fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

På denne side læser du det officielle læremateriale til medborgerskabsprøven fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Teksten er den nyeste udgave fra august 2026.

Materialet er på 156 sider, som vi har overført til enkle og læsevenlige sider her på hjemmesiden. Vil du hellere læse det som PDF, kan du downloade det her.

Du kan også lytte til materialet – hvert afsnit har en afspiller øverst på siden.

Læs online