Borgernes rettigheder og pligter

Dette fakta-ark handler om:

• Rettigheder
• Pligter

Det danske samfund er et demokrati og et velfærdssamfund. Det betyder, at borgerne har en række rettigheder. For det første har borgerne demokratiske rettigheder, som omfatter politiske rettigheder og frihedsrettigheder.

For det andet har borgerne i velfærdssamfundet nogle sociale rettigheder, som omfatter retten til en række sociale tilbud og ydelser. Omvendt har borgerne også nogle pligter. Det er bl.a. skattepligt og værnepligt (dvs. pligt til at være soldat).

RETTIGHEDER

Politiske rettigheder

Politiske rettigheder er bl.a. retten til at stemme ved valg og til at opstille (dvs. melde sig for fx at prøve at blive valgt ind i Folketinget ved et folketingsvalg) som kandidat til bl.a. Folketinget eller kommunalbestyrelser.

Frihedsrettigheder

Disse rettigheder er bl.a.:

• Religionsfrihed, dvs. retten til selv at vælge religion
• Ytringsfrihed, dvs. retten til at sige og skrive det, man mener, uden først at have fået tilladelse af myndighederne
• Forsamlingsfrihed, dvs. retten til at mødes (også offentligt), fx for at demonstrere uden først at have fået tilladelse af myndighederne
• Foreningsfrihed, dvs. retten til at danne foreninger med lovligt formål uden først at have fået tilladelse af myndighederne

Sociale rettigheder

Sociale rettigheder er bl.a. retten til at modtage forskellige former for ydelser (dvs. penge, ting eller tjeneste, man får eller giver, fx som hjælp) og tilbud, hvis man har brug for hjælp. Det kan fx være gratis lægehjælp, hvis man er syg, eller økonomisk støtte, hvis man ikke kan forsørge sig selv.

PLIGTER

Skattepligt

Man har pligt til at betale skat af sine indtægter. Man skal ikke kun betale skat af løn, men også af fx mange sociale ydelser og af SU – statens uddannelsesstøtte. Man skal også betale skat af fx indtægter af renter i banken og af gevinster ved at sælge aktier (dvs. andel af ejerskab i en virksomhed). I nogle tilfælde skal man betale skat af gaver, som man får fx af sin familie. Det afhænger bl.a. af gavens værdi, og hvem man har fået den af.

Værnepligt

Alle mænd og kvinder i Danmark over 18 år med dansk statsborgerskab har pligt til at være med til at forsvare landet. Det kaldes værnepligt. Derfor bliver alle, der bor i Danmark, automatisk indkaldt til den såkaldte ”Forsvarets Dag”.

På ”Forsvarets Dag” skal de unge kvinder og mænd igennem forskellige tests og en helbredsundersøgelse. Det vurderes derefter, om de er egnede til militærtjeneste. Normalt bliver cirka halvdelen af de unge erklæret egnede.

Derefter trækker alle et lodnummer, som skal bruges, hvis der ikke er frivillige nok til at aftjene værnepligt.

Hvis man bliver tvunget til at aftjene værnepligt i enten Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen, kan man nægte begge tjenester og søge om at aftjene sin værnepligt igennem militærnægterordningen. Så skal man aftjene sin værnepligt ved fx at arbejde i offentlige institutioner eller nødhjælpsorganisationer.

Hvis man frivilligt aftjener sin værnepligt, kan man vælge mellem at være i enten Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen. Værnepligten varer normalt 11 måneder i Forsvaret og ni måneder i Beredskabsstyrelsen.

Indtil 1. juli 2025 var det kun mænd, der havde værnepligt, og kvinder kunne selv bestemme, om de ville aftjene værnepligt, hvis de blev erklæret egnede (dvs. som kan bruges) dertil.

I 2024 var der ca. 3.600 mænd, der aftjente værnepligt i Forsvaret, og ca. 1.100 kvinder gjorde frivillig tjeneste. I Beredskabet var der i 2024 ca. 420 mænd, som aftjente værnepligt, og ca. 110 kvinder gjorde frivillig tjeneste – i alt cirka 530. Tidligere var behovet for værnepligtige endnu større, og der var derfor flere værnepligtige i Forsvaret end i dag. Fx var det ca. 24.000 i 1970, 10.500 i 1990 men det tal faldt til ca. 4.300 frem mod 2015. De senere år er antallet steget lidt (til 4.700 i 2024). Og det er i 2024 besluttet, at der skal indkaldes endnu flere soldater, således at antallet af værnepligtige soldater skal øges til 7.500.